Om Betina
Om Betina – hjertet og visionen bag Klinik Gaia
Hej, jeg hedder Betina, og jeg er skaberen af Klinik Gaia.
Min rejse ind i den holistiske verden begyndte ikke kun af faglig interesse – men af nødvendighed.
Min personlige rejse med autoimmun sygdom og lavt stofskifte
Jeg startede min uddannelse som holistisk hormonterapeut, fordi jeg selv stod midt i en krop i dyb ubalance.
En autoimmun sygdom og lavt stofskifte påvirkede både min energi, mit nervesystem og mit velbefindende. Jeg ønskede ikke at acceptere, at løsningen udelukkende skulle være medicin resten af livet – med de følgesymptomer og ubalancer, der ofte følger med. Samt risikoen for flere livsstilssygdomme og autoimmunitet.
Jeg begyndte derfor at søge en anden vej – for at finde årsagen bag symptomerne.
At forstå kroppen i stedet for blot at dæmpe dens signaler.
I 2024 blev jeg færdig som lægeeksamineret holistisk hormonterapeut, og det ændrede ikke bare min faglige retning – det ændrede mit liv.
Klinik Gaia – er født af ønsket om at hjælpe andre
Klinik Gaia blev skabt ud fra et dybt ønske om at hjælpe andre, der oplever:
- Hormonel ubalance
- Træthed og lav energi
- Stress og et nervesystem i alarm
- Hudproblemer relateret til indre ubalance
Jeg ved, hvordan det føles, når kroppen ikke samarbejder.
Og jeg ved, hvor stor forskel det gør, når man bliver mødt med forståelse og en helhedsorienteret tilgang.
Derfor ser jeg også på andre områder i dit liv, end hvad du putter indenbords. Hormonterapi er ikke en slankekur eller et Quick-fix. Det er vejen tilbage til dig selv, -i en krop der nu er en medspiller i dit liv.
Min faglige baggrund
Min erfaring forener det personlige med det professionelle:
- Lægeeksamineret holistisk hormonterapeut (2024)
- Certificeret ansigts- og kropsbehandler
- Yogalærer siden 2014
- Mange års erfaring med kundekontakt, omsorg og personlig vejledning
Jeg arbejder med et roligt, intuitivt nærvær og med produkter, der er milde for hormonerne og effektive for huden.
Et trygt rum til ro, lindring og balance
Mit arbejde handler ikke kun om hudpleje eller behandlinger.
Det handler om at skabe et rum, hvor du kan lande.
Hvor dit nervesystem kan finde ro.
Hvor din hud kan genoprette sin balance.
Og hvor du bliver mødt som det hele menneske, du er.
Hos mig er du aldrig bare en kunde.
Du er et menneske med en historie – og du fortjener at blive mødt med nærvær, respekt og varme. Her er der ingen der er forkerte eller for meget. Du er helt perfekt, som du er.